I Guds smukke natur

Så er det blevet den 1. maj, og jeg har haft en skøn dag med smukt vejr. Jeg tog sammen med Steph og David til en park i Pietermaritzburg, hvor der var en picnic-komsammen. Vi var nok omkring 20-25, der mødtes, lagde en masse tæpper ud, spiste chips og muffins og legede med frisbee. Det var omkring 30 grader, og der var bare en rigtig skøn stemning. Da jeg kom hjem, lagde jeg mig ud på græsplænen og læste i mit nye ”Bazar”, der er kommet hele vejen fra Danmark fra Else og Peter – det var bare for lækkert! - Tak!

De sidste dage har været lidt hårde... Min kære farmor gik bort natten til lørdag. Hun havde levet med kræft i mange år, og for en måneds tid siden fik jeg beskeden om, at det havde spredt sig til hjernen. Hun var under behandling, men hun havde mange smerter, og hendes krop var svag. Hun sov fredfyldt ind i sin egen seng ved farfars side. Det er virkelig hårdt at være så langt væk hjemmefra, og jeg ville ønske, at jeg kunne være der for farfar. Jeg tænker meget på hende, og mit humør svinger hele tiden. Jeg har det okay, familien her har været god til at give mig knus, men pludselig kan realiteten slå mig og en dyb sorg og savn træder ind. Begravelsen er på lørdag, men jeg har besluttet at blive hernede og afslutte mit eventyr. Det ved jeg, at farmor ville have ønsket. Men nu er jeg godt nok glad for, at der ikke er mere end tre uger tilbage.

Trods den dårlige nyhed, jeg fik lørdag morgen, tog jeg med Debbie og Vaughn på tur til bjergene. De havde lånt en af deres venners hytte, der ligger lige i midten af et utroligt smukt bjergområde – The Drakensburg. Det var simpelthen så smukt at være der - Det var næsten som at være i en film. Det var en sød lille hytte, med retro kopper og gaskomfur, og ligegyldigt hvilket vindue man kiggede ud af, så man bjerge. Lørdag omkring kl 13:30, efter at have spist frokost på en sød cafe, drog vi afsted på vandretur op i bjergene. Det var simplethen så fantastisk. Vi passerede små vandløb og vandfald, gik i tæt jungle-bevoksning og ved klipper og hele tiden gik vi opad, så udsigtet blev flottere og flotterer. Det var simpelthen så ubeskriveligt smukt, at stå der og kigge ud over ”hele verden”. Der var rigtig dejligt at være i Guds smukke natur og prøve at bearbejde alt det med farmor. Det er som om, man bliver fyldt med en særlig fred, når man er omringet af så store og urokkelig bjerge. Efter at have vandret i tre timer, var vi hjemme igen og gjorde klar til aftenen. Vi fik tændt grillen, åbnet rødvinen og så småt, som mørket faldt på, blev himlen fyldt med stjerner. Det var en meget smuk aften.

Vi kom hjem igen søndag eftermiddag, efter at have vandret en lille tur mere og spist frokost på en lækker restaurant. Det var en rigtig dejlig og smuk weekend!

Mandag slappede jeg af med farmor i tankerne det meste af tiden. Jeg var en lille tur til Howick med Debbie, hvor jeg lige fik købt lidt flere souvenirs. Derefter kørte vi ud på en gård, hvor Debbie gerne ville give frokost. Solen skinnede, hanen galede, der duftede af gran og maden var rigtig lækker.

I går aftes spiste jeg aftensmad hos Belinda. Hun er ny på kontoret, eller det vil sige, hun har arbejdet der før for mange år siden, og er nu tilbage for at hjælpe Stu med det administrative. Hun har bord ved siden af mig på kontoret, og det nyder jeg rigtig meget. Hun kommer ind tre gange om ugen, og er bare rigtig livsglad og skøn og glæder alle med hendes smil. Hun havde inviteret mig hjem til middag, for at møde familien, og det var bare rigtig hyggeligt. Hun har en mand og to børn, Lauren på 12 og Dylan på 10. Det var skønt at sidde med en børnefamilie igen – Dylan, der bare var fuld af spas og løjer, og prøvede alle morens grænser af på to timer. Det var herligt!

I morgen skal jeg ud på Mashaka skole, hvor jeg skal male et vægmaleri. Rektoren ville rigtig gerne have, hvis jeg malede noget, som en slags minde om mig. Det er jo skønt at få lov til at sætte sit aftryk. - så det glæder jeg mig til!