Grebet af nuet

Jeg vil gerne lige starte med at fortælle om i går aftes, hvor jeg blev grebet af nuet. Det var en virkelig varm dag, 37 grader eller deromkring, hvor man sveder bare af at tænke. Da det så blev aften, begyndte briserne at rulle ind over landet, og det var absolut fantastisk ovenpå sådan en hede-dag. Og her bliver scenen sat, med denne nydelses-følelse sad vi udenfor og spiste aftensmad - på deres terrasse - med en rødternet dug på bordet - solen var så småt ved at gå ned over bjergene - og vi sad bare der sammen og nød maden, og brisen og bjergene... Det var virkelig fantastisk – og så på en helt almindelig onsdag aften.

Lige nu sidder jeg ved køkkenbordet med min kaffe og kigger ud på de mørke skyer, der varsler om den storm, der er på vej. Det har været mega varmt, både i dag i går og i forgårs (alle dage omkring 37 grader), så nu kommer stormen som reaktion på heden. Jeg har haft en skøn dag. Jeg startede ud med at tage til St. Raphel's Creche, hvor jeg skal lave et kæmpe vægmaleri, på en udendørs mur. Jeg havde lavet skitsen i forvejen, så nu skal det hele bare males i stor skala. Motivet er et stort træ, med en masse dyr omkring. Der er en giraf, en zebra, en abe, en fugl, en elefant, en krokodille, en mus, en skilpadde, en ugle og et får, og det hele er tegnet sådan lidt tegneserie-skørt. Jeg fik tegnet det hele op i dag med sort fedtkridt, så det er lige klar til at blive malet. Jeg havde faktisk også taget maling med, men jeg stod direkte i solen, så det var alt for varmt til at lave mere. 

Det er ret fedt også at have mit eget projekt. Det giver lidt veksling til alt det undervisning, jeg har. Her er det mig, der skal tegne og male – det synes jeg er fedt!

Så havde jeg også min Art Club i eftermiddags, hvor de skulle lave nogle billeder med et tigerhoved. Det var lidt mere avanceret denne gang. Der var flere forskellige ting, som de skulle tegne, og så tog det lidt længere tid – men det blev super godt, og det var fedt at se, hvordan det lykkedes for dem alle sammen. Så ved jeg hvor jeg kan sætte niveauet til næste gang.

Jeg fik også lige skypet med far, inden jeg tog hjem fra kontoret. Vi snakkede om, at jeg bør holde en fernisering med alle billederne, med masser af mennesker og mad. Det kunne være en god slags reklame for iThemba, en ny måde at blive set på. De kan altid bruge mere støtte i form af penge eller frivillige. Og så kunne det være helt fantastisk for de unge at blive anerkendt på den måde. Jeg vil virkelig kæmpe for, at det bliver til noget – det kunne være så fedt!

Nårh jo, så var det egentlig meningen, at jeg skulle flytte hen til Gill og David i morgen, men fordi Gills far døde i weekenden, og de skal holde begravelse, skal jeg først derhen på onsdag. Først havde jeg det ikke så godt med at skulle derhen, ville helst ikke være belastning oveni i alt det med faderens død, og Davids forældre er vidst også meget syge.. men Steph havde snakket med Gill, og det virkede vidst til, at hun så meget frem til, at jeg kom. Så jeg håber, at jeg, i stedet for belasting, kan bringe glæde og god stemning ind i deres hjem.

En kort uge

Denne uge startede ud med, at jeg var hjemme tirsdag og onsdag, fordi min mave brokkede sig lidt. Det var slet ikke noget slemt, og heldigvis er det helt væk i dag, fredag, så det er rart. Jeg er overrasket over, at jeg slet ikke har haft det fysisk skidt før nu. Men jeg klager skam ikke.

Jeg nåede næsten at savne dem på arbejdet på de få dage jeg var væk, og de mødte mig også med store kram, da jeg kom tilbage – skønne mennesker!!

Torsdag havde jeg min kunst-klub om eftermiddagen, og det gik som sidst – fremragende! De var bragende gode! De skulle tegne silhouetter af fugle og male baggrunden i røde og orange farver, som en sol op- eller nedgang. De blev rigtig gode – og drengene var endnu en gang mine favoritter! Denne gang var der en dreng mere på holdet, men han var ligeså god som de andre. Skønt med nogle kunstneriske drenge.

Og i onsdags tog Debbie, Laura og Vaughn til Cape Town, hvor deres to andre piger bor. De har fødselsdag, så dem skulle de ned og fejre. Det vil sige, at jeg er alene hjemme til mandag aften.. eller det er ikke helt rigtigt – Der er nogle andre der overnatter her. Fordi de manglede et sted at sove, mens de leder efter hus i byen. Men de er her slet ikke i løbet af dagen. Det er dog meget rart at vide, at man ikke er alene midt om natten. I går aftes blev jeg inviteret hjem til Steph og hendes mand, der alligevel lavede mere mad, fordi de fik en ven på besøg. Det var rigtig hyggeligt, og meget bedre end at sidde derhjemme alene og se fjernsyn. 

Det står den så på i aften, men i morgen skal jeg spise aftensmad med Karabo (hende jeg boede med den første uge i Hilton) og så tager vi i biffen bagefter – så det bliver også hyggeligt!  

Endnu en uge er fløjet afsted!

Så er det blevet fredag igen, og det stormer gevaldigt udenfor. Nogle gang lyder det som om, at taget er lige ved at lette. Det startede i går - Sådan er det ofte oven på en varm dag som i går, hvor det var 36 grader. Jeg har haft en rigtig dejlige uge. Mandag, hvor vi har fri fordi vi også arbejder lørdag, holdte pigerne/damerne fra iThemba valentines middag (dem der kunne). Her nede er valentines dag en ret stor ting - det er lidt ligesom man ser det i amerikanske film.

Det var valentines dag i går, men siden vi havde fri i mandags og Steph's mand ikke var hjemme, gjorde vi det der i stedet. Jeg blev sat af hos Steph omkring klokken tolv, for at hjælpe med at pynte lidt og dække bordet. Det var rigtig hyggeligt og, det blev rigtig fint. Klokken fem kom de andre, og så legede vi en leg, spiste hovedret, spiste dessert (som jeg havde lavet) og så filmen ”Ladies No. 1 Detective Agency”. Det var en ret sjov film, og vi grinede en masse. - Dejlig aften!

Tirsdag underviste jeg på Mashaka (7. 8. og 9. klasse) i perspektivtegning og forsvindingspunkt. Steph var der ikke, og i undervisningstiden var læreren der heller ikke, så det var bare mig – og det gik overraskende godt på trods af omstændighederne, så det var fedt! Og bagefter da jeg viste læreren, hvad de havde lavet, blev hun ved med at gentage ”Åhh jeg lærer så meget – tusind tak!”. Så det var også fedt.

I onsdags og i går havde jeg for første gang min kunst-klub, og det gik virkelig godt.

De var omkring tolv elever på begge hold, og jeg satte bordenen sammen, så de sad om et langt bord. Så skulle de tegne sommerfugle. Først med blyant, så med sort tusch og til sidst male med vandfarve. Jeg havde i forvejen printet nogle fotos af sommerfugle ud, som de skulle kigge efter. De var virkelig gode og fik hver i sær lavet et lille kunstværk. På begge hold var der i alt kun to drenge, og de var faktisk de allerbedste. Jeg var virkelig imponeret!! Er såå glad for at have dem på mit hold.

Det var dog ret heldigt, at der overhoved var nogle elever i går, vi kom nemlig ret meget for sent. På vej til skolen gik bilen i stå - endnu en gang, og vi må sidde i vejkanten i 36 graders varme og vente på redning. Men ja, det var fedt, at de stadig var der, da jeg så endelig kom. Det siger jo bare noget om deres entusiasme.

I går skete der også en anden meget stor ting for mig – jeg har fået en bil!! Juhuu! Så nu kan jeg selv køre til og fra arbejde, og hvis jeg skal noget i weekenderne. Det er en ret fed følelse, at have sin egen bil. Det er en jeg låner af et gammelt ægtepar fra byen, så jeg skal ikke betale noget for den – det er helt fantastisk!

I dag har jeg undervist på Mountain Home i 4. klasse - og det gik virkelig godt! Ugens tema er dyr, så jeg havde besluttet at lave firben og fisk med dem. Firbenet der kravler og har ben, i modsætning til fisken der svømmer og har finner. Endnu en gang var de simpelthen så glade - det er virkelig en fornøjelse!

I det hele taget har jeg det godt. Men, jeg savner nu også min søster en del. Jeg synes godt lige, at hun kunne komme herned og være min hjælper – det kunne være dejligt! Jeg har lige skypet med hele familien, der er i sommerhus, spiser fredags-pizza og skal til at se x-faktor - så kan man godt få lidt hjemve! Og så glæder jeg mig meget til at Christian kommer herned om fem uger. Fem uger kommer til at flyve afsted, så det er dejligt!

4.klasse-begejstrings-bomber

I dag undeviste jeg 4. klasse på Mountain Home. Min undervisning her, er delt i to: Science and Tecnology – Art and Culture.

I science and tecnology-delen, skal jeg følge lærerens undervisning. I denne uge har hun undervist i planter, blomster og træer, det er vidst under temaet liv/levende, og så skal jeg lave den kreative del til det. Jeg havde medbragt fire blomster, for at vise hvad blomsten består af, og efter at have lavet noget tavlegennemgang, skulle de selv tegne nogle blomster. Det er virkelig en skøn alder at undervise, da de stadig er børn. For eksempel, da jeg lige var kommet ind, sagde jeg ”I dag skal vi tegne blomster” - og så jublede de alle sammen, som hvis jeg havde sagt, at de skulle spise is. Det fyldte mig virkelig med glæde!

Efter at have tegnet blomster, skulle de tegne blade. Jeg havde tidligere i dag været ude og plukke 20 blade, så de hver kunne få et at kigge på. De skulle kigge nøje på bladet og så tegne, hvad de så – det blev også rigtig godt!

I Art and Culture-delen er jeg mere fri, her skal jeg bare dække nogle af emnerne: Linier, former, farver, 2D, 3D, farvelægge, klippe, klistre... Så i dag tænkte jeg, at vi skulle starte med det grundlæggende: farvecirklen. De fik hver en cirkel, der var inddelt som farvecirklen, bare uden farverne. Så skulle de, trin for trin, udfylde felterne med de farver, som jeg ”dikterede”. De gjorde det med fedtkridt, så de kune blande farverne. Det var fantastisk at se deres begejstring, da de opdagede, at når man farvede med den gule ovenpå den røde – så fik de orange, og med den gule på den blå fik de den grønne. Det var sjovt at følge deres ansigtsudtryk i det, de startede med at farve til de pludselig råbte: ”orange, orange, orange” i jubel. Det var fedt! Jeg håber virkelig, at de har lært det og kan huske det. Det er lidt skræmmende at tænke på, at jeg underviser det sammen i 7. 8. og 9. klasse som i 4. klasse – det siger noget om, hvor dårlig deres uddannelse er.

- Og da vi så var færdige og skulle afsted, så ville alle børnene kramme og give high fives – det var virkelig fantastisk! Meget livsbekræftende.  

Kunst på Kunst

I går var jeg, ligesom sidste tirsdag, ude på skolen Mashaka og undervise 7. 8. og 9. klasse i billedkunst. Om morgenen håbede jeg lidt på, at det ville begynde at regne, så vi ikke skulle derud (Hvis det regner, kommer børnene ikke i skole, fordi de skal gå i skole og ikke gider at blive våde..). Det er lidt en stor mundfuld at undervise tre klasser, og læreren virkede ikke særlig begejstret sidste gang.
Men det holdt tørt, og vi kørte afsted, så vi var der omkring klokken otte (selvfølgelig ikke præcis klokken otte når skolen starter, for så er lærerne der ikke endnu). Jeg startede i 8. klasse, og som det oftes går, når man har meget meget lave forventninger, så gik det rigtig rigtig godt! - I alle tre klasser. Jeg lærte dem, hvordan man kan lave et mønster ved at gentage en form. Halvdelen skulle lave mønstre kun af cirkler, og den anden halvdel skulle lave mønstre kun af trekanter. Efter at have "øvet" sig i det, skulle de alle sammen sætte mønsteret ind i en anden kontekst - her et "tre". De skulle tegne en stamme, og lave træets krone af henholdsvist cirkler og trekanter. De var såå gode - og resultaterne blev simpelthen så flotte! Og så var læreren meget mere positiv denne gang. Da hun så, hvad de havde lavet, smilede hun bredt og sagde "Eii, hvor er de dygtige og kreative". Så også det, var meget opmuntrende!

Efter at have undervist i 8. klasse fik jeg Thulani (iThemba-zulu-ansat) til at spørge ud i klassen, hvem der ville være interesseret i at være med i en kunst klub uden for skoletiden. Nogen der elsker at være kreative, vil bruge deres fritid på det, vil komme til tiden og være engageret. Og der var 25 der gerne ville være med - Det er helt fantastisk! Jeg har virkelig gerne villet starte en kunstklub, da jeg med færre elever, kan gå meget mere i dybden og lave kunstprojektor, i stedet for bare at undervise. Det bliver for fedt! Jeg har delt dem i to, så jeg kommer til at have et hold på 12 onsdag eftermiddag og et på 13 torsdag eftermiddag - og jeg starter allerede i næste uge! Wuhu!

I morges var jeg i Siyazama Creche, hvor jeg skulle lave nogle valentines kort for Sam. Det gik også super godt - så det var fedt! Her var børnene noget yngre, og det skulle derfor være meget simpelt, hvis alle skulle kunne følge med. Jeg lavede det med fire børn af gangen, og selvom jeg ikke kan zulu, fik jeg vist, hvad de skulle - og resultaterne blev også her rigtig gode! I morgen skal jeg ud i Siyazama Creche igen, denne gang bare for at lege med børnene og hjælpe pædagogerne. Det glæder jeg mig også til - det er en dejlig alder at lege med, hvor de ikke forventer så meget, bare man kilder dem lidt eller laver sjove ansigter, så er de underholdt!

Foreign to Familiar

I sidste uge lånte jeg bogen ”Foreign To Familiar” af Sam, og blev færdig med den i dag. Det er en meget spændende og interesant bog, der handler om forskellen på folk fra en kultur i et varmt klima og folk fra en kultur i et koldt klima. Her er nogle eksempler, som bogen kommer med: (listet, koldt vs. varmt) - baseret på at skabe relationer vs. opgaveorienteret - kommunikation skal skabe en ”feel-good” atmosfære vs. kommunikation skal indeholde specifik information - kommunikation handler om at være venlig vs. korte og konkrete spørgsmål viser respekt for den andens tid - et ”ja” er ikke altid svaret på dit spørgsmål, det er først skridt på vejen til en venlig konversation vs. et ærligt og konkret svar er kun information, det ændrer ikke på hvad personen tænker om dig - orienteret på fællesskabet vs. individualistisk - jeg hører til et sted, derfor er jeg vs. jeg er en selvstændig person med egen identitet - individerne ved at de automatisk er inkluderet i en samtale, et måltid og andre aktiviteter vs. man forventer at folk spørg om lov til at låne noget eller afbryde en samtale - er ikke så orienteret omkring tiden som dem fra en kultur i et koldt klima vs. er meget tids-orienteret - er spontane og flexible i deres tilgang til livet vs. er meget struktureret i deres tilgang til livet - agerer efter hvad livet bringer dem vs. nyder at bruge tiden effektivt.

Det er super interessant, når jeg som en pige fra en kultur i et koldt klima træder ind og skal arbejde sammen med folk fra en kultur i et varmt klima. Jeg har nogle eksempler, som jeg, efter at have set tilbage på ugen, pludselig har kunnet give mening:

• Den ene dag var Steph og jeg ude på en skole, hvor vi talte med en af lærerne, som jeg skal arbejde sammen med. Da vi havde snakket og skulle til at afsted, kom vi i tanke om, at vi skulle spørge efter hendes nummer, så vi kan ringe til hende, hvis vi skal lave flere aftaler. Hun stod lidt og trykkede og kiggede på sin mobil, men kunne ikke finde nummeret. Pludselig sagde hun nogle tal i retning af, 35 36 37 43 21 – vi sagde pænt tak og gik. Både Steph og jeg var bagefter overbevidst om, at det var noget hun fandt på. Med stor sandsynlighed, var det bare et nummer, hun fandt på for ikke at skuffe os, og i stedet lave en ”feel-good”-atmosfære, og give os, hvad vi gerne ville have.
• I fredags skulle vi have lavet Asidlale Assessment på en skole, men torsdag fik vi af vide, at fredag er sports-dag for alle eleverne, og at de derfor ikke kunne være med til det andet. Sam sagde, at læreren havde vidst det i lang tid uden at have sagt, at iThemba ikke kunne komme og lave deres program. Hun har sikkert sagt ”Bare kom, det passer fint” for ikke at skuffe Sam, og i stedet for at sige den aktuelle information, skabt en ”feel-good”-atmosfære. Det går selvfølgelig Sam på, der har spildt tid og planlægning.

Pga. englændernes kolonisering for mange år siden i Sydafrika, er blandt andet Sydafrika et miks af folk fra kulturer i et varmt og koldt klima. Sam, Stu og Steph er fra kultur i et koldt klima, mens alle medlemmerne der er zulu, er fra en kultur i et varmt klima.

Et anden ting er fx at jeg spiser min medbragte madpakke hver dag, mens zulu-medarbejderne går i samlet flok til Spar hver dag, køber noget sammen, går tilbage og deler maden.

Jeg synes virkelig, at det er interessant, og synes næsten, at det er skræmmende, så godt det passer. Jeg er virkelig fra en kultur i et koldt klima!

Da jeg havde læst bogen færdig, tog jeg en masse noter, så jeg ikke glemmer disse ting, når jeg har afleveret bogen. Det gik faktisk op for mig, at jeg savner at tage noter til noget, at læser og blive klogere på noget. Når jeg siger til folk, at jeg nok gerne vil læse medicin, når jeg kommer hjem, får jeg rigtig ofte den reaktion, at ”puha, det er alt for lang tid at læse/studere” - men nørdet, som det er, så kan jeg godt lide at blive klogere og lære ting. Så det var en ret fed ting også lige at indse ved at læse denne bog!