I går ankom jeg til mit nye hjem, hos
Debbie og Vaughn Coulson, hvor jeg skal bo indtil 1. marts. Vi kørte
i et meget smukt grønt landskab, af bløde bjerge dækket med græs
og træer. Da vi pludselig kom til en lang hvid mur, og noget der
lignede en lille kirke. Kirken er ikke en kirke, men en bygning med
to bomme på hver side, og er det sted man kommer til, for at komme
ind i boligområdet, hvor de bor. Så skal man enten bo der eller
have en aftale, med nogle der bor der, for at kunne komme ind.
Alle husene i området er virkelig
store og helt lyse og hvide, med flotte forhaver og store indkørsler
- man er ikke i tvivl om, at det er velhavende folk, som bor her.
Jeg vidste godt, at jeg skulle bo på et loft, men havde bare tænkt,
at det var et lidt større værelse end normalt. Lidt større ville
være en underdrivelse.. Jeg fik nøglen til mit værelse, af Laura,
der bliver 15 år på søndag og er parrets yngste datter, og gik op
på loftet af en separat bygning, som hører til huset. Der åbnede
jeg så døren ind til, hvad jeg vil kalde en lejlighed!
Når man kommer ind, er der til højre
tre sofaer, der peger hen mod et fjernsyn, og til venstre er der et
slags køkken med vask og køleskab. Længere henne er der så mit
eget badeværelse med både badekar og bruser, og så er det det rum
jeg sover i, hvor der er tre senge og en altan. Her skal jeg så bo i
en måned og have det rigtig godt!
Jeg brugte min første morgen her i
morges på at sætte musik på, lave en kop kaffe og tage et bad –
det var godt nok en dejlig start på dagen – det kan jeg godt vænne
mig til!
Jeg har ikke fået skrevet på min blog
før nu, fordi jeg sammen med dem fra efterskolen, har sovet i en
kirke, hvor de havde begrænset internet – så det var bedst, hvis
vi ikke brugte det. Men nu er jeg her og kan fortælle om den sidste
uges tid.
Front (som klassen fra efterskolen
hedder) kom forrige lørdag efter en meget lang rejse, og så fandt
vi os til rette, der hvor vi skulle være. Alle pigerne, 12 stk, sov
sammen i et stort lokale, hvor der også var køkken, og hvor vi
spiste. Der var kun et bad – så det har været lidt ligesom at
være på camping, sådan at ligge på madrasser, sove i soveposer og
have bad-kø. Men det var rigtig hyggeligt. Der var program på alle
dagene, og vi har virkelig nået mange ting. Blandt andet:
-Søndag fik vi lov til at besøge
Sivion's kirke, der er en zulu-kirke. Det var en helt fantastisk
oplevelse, synes jeg, hvor man kom meget tæt på deres kultur. Det
var et lille hus, på størrelse med mit værelse, vil jeg tro, der
mest bare bestod af fire vægge og nogle plader af blik lagt på som
tag. Der var plastikstole, halve bænke og halvt ødelagte stole, som
vi kunne sidde på, og da vi havde sat os, var der en kvinde på
”scenen” (der var ingen forhøjning, det var bare der alle
stolene vendte mod), som begynde at synge helt vildt højt. Trods de
meget primitive forhold, havde de en mikrofon og dertil højtalere og
lydudstyr. Vi synes, at det var lidt komisk, både fordi vi nok ville
have brugt pengene på stole eller lign. i stedet, og så var rummet
så lille, at der overhoved ikke var brug for mikrofon. Sangene blev
startet på skift af folk rundt i lokalet, og det var fantastisk at
opleve, hvor inderligt og frit de sang med. Præsten, var en lille
sort mand i pink silkeskjorte og sort jakkesæt, der råbte højt i
det lille rum for at få budskabet igennem. Efter gudstjenesten,
hilste alle på alle, og både vi og de var meget optaget af at tage
billeder af hinanden.
- Mandag, tirsdag og onsdag brugte vi
ude i en creche i sweetwaters. En creche er en slags børnehave, hvor
forældrene betaler lidt for at få deres børn passet. Det er her,
iThemba gerne vil hjælpe ”pædagogerne” til at forstå, at i
stedet for bare at lade børnene passe sig selv, kan man påvirke
hele deres liv, ved at udvikle dem gennem leg i deres første år.
Crechen hed Siyazama Creche, og vi fik malet en masse udenfor, både
grunde og dekorere, vi fik flyttet en masse ting indenfor, så der
kunne blive gjort rent og også blive malet der.
Så fik vi ordnet en
kæmpe stor urtehave, ved at fjerne ukrudt i mange mange timer. Og
Simon, en ”giv-et-år-medarbejder” fra efterskolen, fik sammen
med nogle iThemba folk, lavet et klatrestativ, som også blev super
godt. Undervejs fik vi leget med børnene, der meget nysgerrigt kom
forbi og så hvad vi havde gang i. Det var fedt at se, hvordan
teenagerne fra efterskolen blev glade af at lege med de søde børn,
og omvendt, hvor fantastisk de små børn synes det var, at de ville
lege med dem.
- Vi var også i Tala, som er en
dyrepark ikke så langt fra Pietermaritzburg, hvor vi så giraffer,
zebraer, flodheste og næsehorn. Her synes jeg især, at det var fedt
at se næsehorn og flodheste, der var ret tæt på os. Vi besøgte
også et stort center i Pietermaritzburg, hvor alle fik lov til at
shoppe amok og bruge alle sine penge – det var stor succes, især
for pigerne!
- Jeg har virkelig nydt at være sammen
med hele slænget, både: Kim (lærer), som jeg har siddet på
forsædet med det meste af turene og leget DJ Anna med - Eleverne,
som jeg har lavet kryds og tværs med, fjollet med, hygget med og
malet med - Toft (en GEÅ-medarbejder), som jeg har fyret den maks af
med til musikken i bilen, hygget med, stillet morgenmad og frokost
frem med, badet med og er blevet rigtig gode venner med – og de
andre gutter (GEÅ-medarbejder), som jeg har lavet en masse sjov med.
- De tog hjem i tirsdags, efter vi
havde været ude og bade i det indiske ocean – det var vidunderligt
at bade i det varme vand og de høje bølger! Det skal jeg uden tvivl
gøre igen, inden jeg tager hjem.
Efter at have afleveret front-holdet i
lufthavnen, kørte Sam og jeg tilbage til midten af Durban, hvor vi
skulle mødes med de andre fra iThemba. Vi mødtes på Moses Mabhida
Stadium, hvor vi alle skulle se Sydafrika spille fodbold mod Angola.
Det var en helt særlig oplevelse! Der var omkring 50.000 tilskuer
hvoraf omkring 95% var sydafrikanere – og alle var super glade og
festlige og blev helt vilde, da ”vi” (sydafrika) vandt 2-0. Det
var virkelig fedt at være en del af, og dele festen med dem.
Samme aften sov jeg hjemme hos Sam og
Stu, så jeg ikke skulle i gang med flytteri sent om aftenen. De er
virkelig søde og tager sig rigtig godt af mig – så det er
virkelig dejligt! Debbie, jeg bor hos nu, er virkelig også en dejlig
dame. Hun er virkelig omsorgsfuld og siger, at jeg bare skal sige
til, hvis jeg mangler noget. Jeg spiser havregryn og frisk frugt, og
i dag har hun købt rugbrød, kun for min skyld – det er virkelig
sødt af hende! Jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god tid
her.
- I dag var jeg på kontoret omkring klokken elleve, og da jeg kom, stod der en masse papir, pap og lign. fra Steph's mor, som jeg måtte vrage og tage fra, som jeg ville. Det brugte jeg et par timer på, og klokken et skulle vi ud på en skole, hvor jeg skal undervise 0.-4. klasse i billedkunst. Vi fik snakket med læreren fra 4. klasse, der var meget begejstret og taknemlig for, at jeg skal komme og hjælpe. Nu begynder det at forme sig, og jeg skal lige straks i gang med det, som jeg har planlagt et års tid – det bliver for fedt! På tirsdag skal jeg ud på Mashaka Highschool og undervise 7. 8. og 9. klasse i billedkunst – det bliver første gang, jeg skal undervise, og jeg er meget meget spændt! Jeg har forberedt, at jeg skal undevise i farvecirklen, grundfarver, sekundære farver, kolde farver og varme farver. Jeg har jo egentlig ingen erfaring inden for undervisning, men som jeg også har sagt, til folk jeg har snakket med, så vil jeg bluffe mig igennem det hele, og lade som om, at jeg aldrig har lavet andet. Uhh det bliver spændende at komme i gang – jeg er lidt nervøs, men det er på en god måde.