På udflugt i bjergene

I søndags var jeg på en fantastisk udflugt i bjergene. Det startede med, at jeg blev hentet omkring klokken ti, af Sam, Stu, deres baby Caleb og deres veninde, Debs, som er fra England og skal være her i to uger. Hun har før været frivillig hos iThemba, og skal nu hjælpe med at lave noget analyse i forbindelse med Asidlale Assessment (som jeg har skrevet om tidligere) for Sam og iThemba.

Vi kørte i omkring halvanden time til et bjergområde, der hedder Highmoor. Vi parkerede bilen og gik afsted med fuld oppakning – her mener jeg ikke sovepose og teltgrej, men køleboks og picnic mad. Efter at have gået ti minutter, kom vi til en sød, lille, åben hytte med stråtag der lå lige ud til en lille sø. Så blev der ellers pakket ud af lækkerier. Sam og Stu havde pakket en masse forskellige ting til frokost – det var såå lækkert! Og der var simplethen så fredelig og roligt midt ude i ingenting. Mætte og tilfredse begyndte vi vores vandring mod bjergene. Det første stykke tid, gik vi mest i, hvad der minder mig om store bakker. Jeg syntes ikke rigtig, at man kunne kald det bjerge, og var ikke helt så begejstret, som jeg havde troet, jeg ville være. Men så pludselig, efter at have gået i halvanden times tid, var vi alligevel kommet ret højt op, og kom til et slags hule/grotte. Til den ene side kunne man se de smukkeste bjerge, og til den anden side kunne man se et vandfald. Alt var simpelthen så frodigt og smukt – det var virkelig fantastisk! Vi vandrede tilbage til bilen, pakkede den og kørte hjem igen. Det var virkelig en dejlig dag. Og dejligt at lære Sam og Stu og Debs bedre at kende – skønne mennesker.

I går mandag, havde jeg ikke rigtig nogle planer, men Debbie tager til et storcenter i Pietermaritzburg hver mandag, så der tog jeg med. Jeg fik købt lidt nyt tøj i en butik, hvor der var udslag (altid godt), og da vi var færdige, sagde Debbie: ”Jeg vil gerne give frokost i dag”. Hun ville gerne vise mig hendes yndlingscafé i Pietermaritzburg, hvor hun altid tager sin dørte med hen, når de er hjemme på besøg. Og det var virkeligt et helt særligt sted!

Det var en blanding mellem en café og en masse små butikker, der solgte vintage tøj, smukke genbrugs kopper, blomster, hjemmelavede chokolader, hæklede og strikkede dimsedutter og meget mere. Vi sad midt i antikke møbler, jeg fik en lækker sandwich med kylling med abrikosmarinade, og så kiggede vi ud i den smukkeste lille have, der var i forlængelse af cafeen. Man glemte fuldstændig, at man sad midt i en storby – det virkede mere som en lille provins i Frankrig.

Da vi kom hjem, lavede jeg aftensmad til familien. Den stod på lasagne og blev nydt hele vejen rundt. Det er dejligt at kunne bidrage med noget, på den måde, og være til hjælp for Debbie, der ellers altid laver mad.

I dag har jeg været på skolen Mashaka og undervist 7. 8. og 9. klasse. Jeg lærte dem, hvordan man ved at bruge forskellige teknikker, kan tegne ting, så det ser tredimensionelt ud. Det var lidt skræmmende, at stå i en 9. klasse og spørge, hvad tredimensionelt er, og ikke en eneste kunne svare. Jeg spurgte endda om, hvad forskellen mellem en almindelig film og en film i 3D er, og ingen kunne svare. To forsøgte at svare, og svarede begge ”Noget, med en større skærm”. Puha, det var da godt nok på tide, at nogen kom, og lærte dem om det. 

Men det gik godt, med det jeg havde forberedt, de skulle lave, og så er jeg da næsten sikker på, at jeg har lært dem noget nyt – det er godt! Har lige rejst mig fra en dejlig aftensmad herhjemme hos Debbie og Vaughn. Endnu en gang på terrassen med udsigt over bjergene, den rødternede dug og den dejlige beroligende brise. Det var sidste aftensmad i denne omgang hos The Coulsons, da jeg i morgen flytter alle mine ting hen til Gill og David. Jeg er spændt på, hvordan det bliver – men kan ikke forestille mig, at det bliver andet end godt!