Første dag som lærer

Det er tirsdag aften, klokken er omkring 9, og jeg er faktisk på vej i seng... Der er nemlig endnu en gang ingen elektricitet. Det regnede i forgårs, så da vi vågnede i morges, var strømmen gået – Her i Hilton er det næsten blevet en selvfølge, at hvis det har tordnet eller endda bare regnet, så er det lig med ingen strøm, så det var der altså ikke. Da vi kom hjem i eftermiddags, var der stadig ingen strøm – øv! Men så besluttede vi at tage til centeret i Pietermaritzburg og smutte i biografen og se en film i stedet for at være hjemme, hvor man ikke rigtig kan lave noget, når mørket bryder frem. Det gjorde vi så, og det var rigtig hyggeligt. 

Vi så en eller anden film med nogle bedstforældre, der skulle passe deres børnebørn for første gang – den var ret sjov, og det var virkelig rart bare at sidde, slå hjernen fra og grine med.

Udover at der ingen strøm er, så er jeg alligevel klar til at gå i seng, for jeg er virkelig træt! Jeg underviste for første gang i dag – og det gik ret godt. Jeg underviste 7. 8. og 9. klasse i billedkunst mellem kl 8 og 11 i morges. Det var lidt skørt, for da jeg sad i bilen på vej derhen, så spurgte jeg hvad tid skolen startede, da jeg godt kunne regne ud, at vi ikke ville nå det til klokken 8. Jeg fik svaret ”klokken 8, men det går først rigtig i gang kvart over eller måske halv ni. Du skal i hvert fald ikke være der klokken 8, for så er der ingen andre lærer”. En anden sagde også, at nogle gange er det totalt kaotisk med elever over det hele i timerne, så er det fordi noge af lærerne lige har et møde midt i det hele, og så er der ikke lige nogen, der tager sig af dem. Det er godt nok meget anderledes fra vores kultur, hvor man kommer til tiden, og alt er planlagt til mindste minut.

Det var meningen, at Steph skulle have været med, men hun skulle lige til et andet møde, så jeg skulle derud alene! 

Okay... Jeg lærer at undgå panik hernede, når tingene ikke går som planlagt, for ellers ville jeg have været totalt smuldret fra hinanden nu – der er godt nok ikke meget, der er gået som planlagt indtil videre! (Det er meget sundt for mig, tror jeg)

Nårh, men jeg blev sat af på Mashaka School af Sizwe, som lige fulgte mig ind til Syvion, der have noget morgenundervisning, som så fandt billedkunstlæren til mig. Vi hilste kort på hinanden, og så var det ellers bare hen og i gang med at undervise. Først underviste jeg 9. klasse der var omkring 31 elever, derfefter 8. klasse der var omkring 41 og til sidst 7. klasse, der også var omkring 41. Jeg underviste først lidt fra tavlen, og bagefter gav jeg dem nogle opgaver. Det gik egentlig ret godt, men jeg havde meget mindre tid, end jeg havde regnet med. For eksempel havde jeg pludselig kun en halv time til den sidste klasse, og så måtte jeg lige hurtigt ændre opgaven, så den blev lidt simplere og hurtigere at udføre. Jeg synes selv, at alle resultaterne blev gode – nogle af dem, ikke helt som forventet, men hellere at de har fået noget ud af det, end det skal ligne ideerne i midt hoved. Næste gang vil jeg gøre det en del simplere, så jeg har lidt bedre styr på resultatet. 

Det er meget anderledes at undervise i billedkunst og lave kunstprojekter, ligesom faster Britta. For det første begrænser tiden mig en del, og når de er så mange på samme tid, så må niveauet også sættes en del ned, for at alle kan være med. Derfor arbejder Steph i øjeblikket på, at jeg kan lave nogle efter-skole-tilbud som en slags ”kunst-klub”, for dem der har lyst til at fordybe sig lidt mere. Det, synes jeg, virkelig kunne være fedt, for så er jeg sikker på, at dem jeg maler med, virkelig kan lide det jeg laver med dem! Hvis det lykkes, og der er mange, der gerne vil være med, så vil jeg inddele dem i grupper, og gøre det over flere dage. Det er noget nemmere for mig at opnå succes hos børnene på den måde.

Efter at have undervist var jeg meget træt og kunne pludselig mærke hvor meget energi, jeg havde brugt på at undervise i de tre timer. Det var også lidt hårdt bagefter, hvor jeg prøvede at snakke med læreren, for at høre hvad hun syntes om det. Hun virkede på en måde lidt ligeglad, men på den anden side virkede hun også glad for min hjælp. Det bliver godt at skulle tilbage og undervise, og lærer af hver gang jeg har været der, så jeg kan blive bedre, og samtidig vise hvad jeg dur til!

Det var rart at komme tilbage til kontoret, hvor folk så, hvad jeg havde lavet, og synes, det var rigtig godt – Så skal der bare gøres klar til næste tirsdag!