Nytår i Bushen

I dag er det torsdag d. 3. januar og et nyt år er begyndt. Jeg kom tilbage fra fire dage i bushen i går, og selvom der kun er gået seks dage af min næste fem måneder lange rejse, så har jeg allerede oplevet rigtig meget. Min taktik hernede er at tage en dag ad gangen, for ellers har jeg ikke mulighed for at rumme alt det, der skal ske forude. Og det virker rigtig godt for mig – så kan jeg leve i nuet og suge alt til mig.

Vores tur til bushen startede med, at Laurens veninde Dayle kom og hentede os i hendes bil. Allerede her var bagagerummet helt fyldt og vi manglede stadig at hente den anden veninde... Nårh, men det gik og vi fik pakket solhatte, sommerkjoler, vin og champagne, masser af mad og snacks, toilettasker, kameraer og meget mere – vi ville i hvert fald ikke ende med at gå ned på udstyr.

Der skal lige siges, at i Sydarfika har man et lidt andet forhold til distance, end vi har i Danmark, fordi landet er så meget større. Jeg synes for eksempel, at det er ret langt væk, at have en kæreste der bor i Jylland, så man skal køre tre timer for at se hinanden. Men fire-fem timers kørsel hernede er altså ikke noget at tænke yderligere over. Seks timer i bilen nord på, med et par enkelte stop, og så var vi fremme midt i bushen. Det var veninden Dayle's søster, som havde de her hytter ude i bushen. Det var en stor hytte, hvor køkkenet og stuen lå, og så var der tre andre hytter med soveværelse og badeværelse. Og så var der selvfølgelig en pool midt i det hele, og når man ligesom kiggede ud i ”haven”, så var det bare bushen i stedet for, hvor de vilde dyr gik rundt (sejt!). Jeg delte hytte med Lauren, og det var rigtig fint.

Om aftenen gik jeg i seng lidt før de andre piger, og blev mødt af en stor frø på vej ind i værelset. Jeg skulle lige til at løbe tilbage til de andre piger, men besluttede mig for at tage mig sammen. Jeg ville ikke være denne skandinaviske pige, der ikke kunne klare bushens dyr. Så jeg greb min ene sko og tænkte, at hvis jeg lige så stille daskede med skoen bag ved den, ville jeg kunne kontrollere hvilken vej den hoppede. Og heldigvis lykkedes det mig at få den dasket hele vejen ud. Jeg skyndte mig at hoppe i seng og få tankerne væk - for hvis man først begynder at tænke over, hvad der kan gemme sig under sengen eller bag gardinet eller bag toilettet, så falder man altså aldrig i søvn, når man ligger i en hytte midt i bushen.

Det meste af tiden gik med at slappe af, lave absolut ingen ting og hoppe i poolen en gang i mellem, når det blev for varmt. Jeg var overrasket over, at jeg ikke blev mere rastløs over at lave ingenting, men det gik op for mig, at fordi min rejse er så lang, så gør det ikke noget, at der går nogle dage med at lave ingenting – hvis jeg kun var afsted i tre uger, så ville jeg slet ikke kunne holde ud at lave ingenting en fjerdel af tiden. Så det var rart at indse.

Så blev det den 31. december, og jeg var meget spændt på, hvordan dagen ville udfolde sig. Da klokken var omkring fem om eftermiddagen, og vi havde været i poolen det meste af dagen, følte jeg mig pludselig ret ensom. Jeg var sammen med de her tre andre piger, der er ti år ældre end mig og er et helt andet sted i deres liv end mig – og så var vi midt ude i ingenting.. Der var et øjeblik der, hvor jeg slet ikke lige kunne overskue at være der, hvor jeg var, og jeg blev ved med at tænke på familie og kæreste og venner i Danmark, der nok var midt i de fedeste nytårsfester.

Men så råbte Lauren pludselig op fra værelset, at der var et eller andet kæmpe kryb, der skulle dø. Og så for vi andre hen til hende med ”dræber-alle-kryb-spray” i hånden, for at få det her kryb dræbt, der kravlede rundt på gulvet. Det var faktisk ret sjovt, fordi vi alle var ret paniske, og dyret bare ikke ville dø. Langt om længe fik vi taget på denne ubudne gæst, der lignede en blanding mellem en kæmpe myre og en krabbe. Efter det, var alle tankerne omkring Danmark væk, og jeg var klar til at holde nytår! Vi fik lavet noget lækkert mad og drukket nogle gode flasker rødvin. Og da klokken nærmede sig midnat, fik vi åbnet champagnen og skiftet til badetøj. Tanken var nemlig, at vi skulle hoppe ind i det nye år, ved at hoppe i poolen. Og sådan gik det til – vi talte ned fra 10, og da vi nåede 0 hoppede vi alle fire i poolen. I det øjeblik måtte vi alle glemme, at der var frøer over det hele, både i og uden for poolen (AD!).

Det var virkelig lækkert at svømme rundt i poolen midt om natten, og det var faktisk varmere end luften. Pludselig, midt i vores lille poolfest, kunne vi se en masse fyrværkeri gennem træerne lidt længere væk. Jeg havde slet ikke forventet at se fyrværkeri der ude midt i bushen, så jeg blev meget begejstret og synes, at det var prikken over i'et på min nytårsaften. Nu tænker jeg tilbage på aftenen som en virkelig god, speciel og mindeværdig nytårsaften, jeg nok aldrig vil glemme – Skønt!!

Nytårs dag var sidste dag i bushen, hvor de andre spurgte mig, hvad jeg gerne ville, og jeg havde hørt Dayle snakke om, at der var giraffer, så det ville jeg virkelig gerne på udkig efter. Omkring klokken 16 kom naboen forbi med hendes Jeep, og så drog vi ellers på ”game-drive”, hvad vi nok vil kalde safari. Det var virkelig virkelig fedt!! Vi fire piger hoppede om bag på ladet, mens Dayle's søster og naboen sad inde i bilen. Jeg har det her billede i mit hoved, hvor vi står bag på ladet af denne jeep og holder virkelig godt fast, fordi der er sten over det hele og skranter vi kører op af, og vi har vinden i håret, og man kan mærke støvet på sin hud, om man står med lidt bøjet knæ for ikke at falde af  og i baggrunden er der de vildeste bjerge, der fuldstændig tager pusten fra en – I kan tro, at jeg følte mig sej på det her tidspunkt. Det var som at være midt i en film, hvor jeg var denne her pige, der boede i bushen og var vant til det vilde liv. Vi fik set zebra'er, gnuer, en lang slange (puhaa...) og en giraf med sin unge. For mig var det virkelig højdepunktet af den tur.

Dagen efter kørte vi den lange vej tilbage til Johannesborg, hvor jeg startede min rejse, og fik sagt farvel til de to andre piger, der forsikrede mig om, at de vil komme og besøge mig, når jeg er i Hilton.

I går eftermiddag gik med skype-opkad til mor og far og senere kæresten, for at vise at jeg ikke var blevet spist af en løve og ellers fortælle om mine dage i bushen – det var nu dejligt! Efter det faldt jeg i snak med Lauren, og vi sad på hendes seng og snakkede i seks timer, fandt vi pludselig ud af, da vi fik kiggede på uret – woops.. og joken blev, at vi vidst ligner vores mødre lidt for meget. Det var nu rigtig dejligt at høre om hendes liv og fortælle hende om mit eget.

Lige nu sidder jeg hos Laurens mor, Maryl i en dejlig hængestol på deres terresse, og nyder duften fra roserne i hendes have. Jeg kan mærke solen på mine ben, høre vandet risle i floden og kigge på den smukke natur, der har så mange planter og blomster og træer, som jeg aldrig før har set.

De næste dage skal jeg tilbringe i Johannesborg. Lauren har en masse steder, butikker og cafeer, som hun glæder sig til at vise mig – så det glæder jeg meget mig