Home sweet Home

I går ankom jeg til mit nye hjem, hos Debbie og Vaughn Coulson, hvor jeg skal bo indtil 1. marts. Vi kørte i et meget smukt grønt landskab, af bløde bjerge dækket med græs og træer. Da vi pludselig kom til en lang hvid mur, og noget der lignede en lille kirke. Kirken er ikke en kirke, men en bygning med to bomme på hver side, og er det sted man kommer til, for at komme ind i boligområdet, hvor de bor. Så skal man enten bo der eller have en aftale, med nogle der bor der, for at kunne komme ind.

Alle husene i området er virkelig store og helt lyse og hvide, med flotte forhaver og store indkørsler - man er ikke i tvivl om, at det er velhavende folk, som bor her. Jeg vidste godt, at jeg skulle bo på et loft, men havde bare tænkt, at det var et lidt større værelse end normalt. Lidt større ville være en underdrivelse.. Jeg fik nøglen til mit værelse, af Laura, der bliver 15 år på søndag og er parrets yngste datter, og gik op på loftet af en separat bygning, som hører til huset. Der åbnede jeg så døren ind til, hvad jeg vil kalde en lejlighed!

                                          Når man kommer ind, er der til højre tre sofaer, der peger hen mod et fjernsyn, og til venstre er der et slags køkken med vask og køleskab. Længere henne er der så mit eget badeværelse med både badekar og bruser, og så er det det rum jeg sover i, hvor der er tre senge og en altan. Her skal jeg så bo i en måned og have det rigtig godt!

Jeg brugte min første morgen her i morges på at sætte musik på, lave en kop kaffe og tage et bad – det var godt nok en dejlig start på dagen – det kan jeg godt vænne mig til!

Jeg har ikke fået skrevet på min blog før nu, fordi jeg sammen med dem fra efterskolen, har sovet i en kirke, hvor de havde begrænset internet – så det var bedst, hvis vi ikke brugte det. Men nu er jeg her og kan fortælle om den sidste uges tid.

Front (som klassen fra efterskolen hedder) kom forrige lørdag efter en meget lang rejse, og så fandt vi os til rette, der hvor vi skulle være. Alle pigerne, 12 stk, sov sammen i et stort lokale, hvor der også var køkken, og hvor vi spiste. Der var kun et bad – så det har været lidt ligesom at være på camping, sådan at ligge på madrasser, sove i soveposer og have bad-kø. Men det var rigtig hyggeligt. Der var program på alle dagene, og vi har virkelig nået mange ting. Blandt andet:

-Søndag fik vi lov til at besøge Sivion's kirke, der er en zulu-kirke. Det var en helt fantastisk oplevelse, synes jeg, hvor man kom meget tæt på deres kultur. Det var et lille hus, på størrelse med mit værelse, vil jeg tro, der mest bare bestod af fire vægge og nogle plader af blik lagt på som tag. Der var plastikstole, halve bænke og halvt ødelagte stole, som vi kunne sidde på, og da vi havde sat os, var der en kvinde på ”scenen” (der var ingen forhøjning, det var bare der alle stolene vendte mod), som begynde at synge helt vildt højt. Trods de meget primitive forhold, havde de en mikrofon og dertil højtalere og lydudstyr. Vi synes, at det var lidt komisk, både fordi vi nok ville have brugt pengene på stole eller lign. i stedet, og så var rummet så lille, at der overhoved ikke var brug for mikrofon. Sangene blev startet på skift af folk rundt i lokalet, og det var fantastisk at opleve, hvor inderligt og frit de sang med. Præsten, var en lille sort mand i pink silkeskjorte og sort jakkesæt, der råbte højt i det lille rum for at få budskabet igennem. Efter gudstjenesten, hilste alle på alle, og både vi og de var meget optaget af at tage billeder af hinanden.

- Mandag, tirsdag og onsdag brugte vi ude i en creche i sweetwaters. En creche er en slags børnehave, hvor forældrene betaler lidt for at få deres børn passet. Det er her, iThemba gerne vil hjælpe ”pædagogerne” til at forstå, at i stedet for bare at lade børnene passe sig selv, kan man påvirke hele deres liv, ved at udvikle dem gennem leg i deres første år. Crechen hed Siyazama Creche, og vi fik malet en masse udenfor, både grunde og dekorere, vi fik flyttet en masse ting indenfor, så der kunne blive gjort rent og også blive malet der. 

Så fik vi ordnet en kæmpe stor urtehave, ved at fjerne ukrudt i mange mange timer. Og Simon, en ”giv-et-år-medarbejder” fra efterskolen, fik sammen med nogle iThemba folk, lavet et klatrestativ, som også blev super godt. Undervejs fik vi leget med børnene, der meget nysgerrigt kom forbi og så hvad vi havde gang i. Det var fedt at se, hvordan teenagerne fra efterskolen blev glade af at lege med de søde børn, og omvendt, hvor fantastisk de små børn synes det var, at de ville lege med dem.

- Vi var også i Tala, som er en dyrepark ikke så langt fra Pietermaritzburg, hvor vi så giraffer, zebraer, flodheste og næsehorn. Her synes jeg især, at det var fedt at se næsehorn og flodheste, der var ret tæt på os. Vi besøgte også et stort center i Pietermaritzburg, hvor alle fik lov til at shoppe amok og bruge alle sine penge – det var stor succes, især for pigerne!

- Jeg har virkelig nydt at være sammen med hele slænget, både: Kim (lærer), som jeg har siddet på forsædet med det meste af turene og leget DJ Anna med - Eleverne, som jeg har lavet kryds og tværs med, fjollet med, hygget med og malet med - Toft (en GEÅ-medarbejder), som jeg har fyret den maks af med til musikken i bilen, hygget med, stillet morgenmad og frokost frem med, badet med og er blevet rigtig gode venner med – og de andre gutter (GEÅ-medarbejder), som jeg har lavet en masse sjov med.

- De tog hjem i tirsdags, efter vi havde været ude og bade i det indiske ocean – det var vidunderligt at bade i det varme vand og de høje bølger! Det skal jeg uden tvivl gøre igen, inden jeg tager hjem.

Efter at have afleveret front-holdet i lufthavnen, kørte Sam og jeg tilbage til midten af Durban, hvor vi skulle mødes med de andre fra iThemba. Vi mødtes på Moses Mabhida Stadium, hvor vi alle skulle se Sydafrika spille fodbold mod Angola. Det var en helt særlig oplevelse! Der var omkring 50.000 tilskuer hvoraf omkring 95% var sydafrikanere – og alle var super glade og festlige og blev helt vilde, da ”vi” (sydafrika) vandt 2-0. Det var virkelig fedt at være en del af, og dele festen med dem.

Samme aften sov jeg hjemme hos Sam og Stu, så jeg ikke skulle i gang med flytteri sent om aftenen. De er virkelig søde og tager sig rigtig godt af mig – så det er virkelig dejligt! Debbie, jeg bor hos nu, er virkelig også en dejlig dame. Hun er virkelig omsorgsfuld og siger, at jeg bare skal sige til, hvis jeg mangler noget. Jeg spiser havregryn og frisk frugt, og i dag har hun købt rugbrød, kun for min skyld – det er virkelig sødt af hende! Jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god tid her.

- I dag var jeg på kontoret omkring klokken elleve, og da jeg kom, stod der en masse papir, pap og lign. fra Steph's mor, som jeg måtte vrage og tage fra, som jeg ville. Det brugte jeg et par timer på, og klokken et skulle vi ud på en skole, hvor jeg skal undervise 0.-4. klasse i billedkunst. Vi fik snakket med læreren fra 4. klasse, der var meget begejstret og taknemlig for, at jeg skal komme og hjælpe. Nu begynder det at forme sig, og jeg skal lige straks i gang med det, som jeg har planlagt et års tid – det bliver for fedt! På tirsdag skal jeg ud på Mashaka Highschool og undervise 7. 8. og 9. klasse i billedkunst – det bliver første gang, jeg skal undervise, og jeg er meget meget spændt! Jeg har forberedt, at jeg skal undevise i farvecirklen, grundfarver, sekundære farver, kolde farver og varme farver. Jeg har jo egentlig ingen erfaring inden for undervisning, men som jeg også har sagt, til folk jeg har snakket med, så vil jeg bluffe mig igennem det hele, og lade som om, at jeg aldrig har lavet andet. Uhh det bliver spændende at komme i gang – jeg er lidt nervøs, men det er på en god måde.