Når jeg kigger ud, kan man ikke se 100 meter frem på grund af tåge og regn, og så er det ret koldt - det er lidt trist, men det skulle heldigvis blive bedre på mandag!
Der er sket en masse ting denne uge, bla:
- Onsadg aften hvor jeg skulle hen til Karabos nabo og spise. Karabo fulgte mig derhen, men jeg skulle selv være der og spise. Jeg havde ikke mødt dem inden, så jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle forvente. Vi stod foran hegnet til deres hus og ventede, til der pludselig kommer en bil bagfra, hvori Katherine sidder. En stor dame, lidt skiløjet, stort, kruset, rødt hår og en gennemtrængende stemme. Katherine er moderen i familien med en pige, Megan, en dreng, Bryan, sin mand, John, og derudover fire hunde, tre katte, to papegøjer, en masse fisk, ti får og en masse høns... det skulle vidst være det hele!
Det var virkelig noget af en oplevelse, at træde ind i dette kæmpe hus, med alle disse dyr og denne familie. Det var et meget gammelt hus, hvor væggene var skæve og malet i alle mulige forskellige pastelfarver. Der var højt til loftet, en masse gange og rum, så det var svært at finde rundt, og så var alle møblerne købt i samme stil som huset. - Og i baggrunden spillede gamle sange, der lød som om, de kom fra en grammofonplade (det gjorde de ikke, men det lød sådan). Katherine havde lavet noget sydafrikansk mad, som jeg synes smagte rigtig godt - det var nogle gule ris med rosiner i og en slags lasagne med en masse kødsmulder i. I starten var det lidt lidt svært at få samtaler til at glide, men efter lidt tid begyndte jeg at smide lidt jokes ud - og så blev det faktisk rigtig hyggeligt. Efter at have spist aftensmad, spist dessert og drukket kaffe - var klokken pludselig halv ti, tiden var fløjet afsted og Katherine fulgte mig hjem igen. Det var sjovt at dumpe ind i deres verden i et par timer, og se hvordan de levede.
- Torsdag aften var Karabo og jeg bare hjemme. Jeg hjalp med at lave disse Baby-kort til Sizwe og Syvion, der snart skal være fædre. Men så midt i kreativiteten begyndte det pludselig at lyne og tordne. Det lød helt vildt voldsomt, fordi lydene bliver forstærket, når der er bjerge og dale. Jeg synes faktisk, at det var ret ubehageligt, men Karabo så meget rolig ud, så det gjorde det nemmere ikke at gå i panik. Pludselig gik lyset og dermed elektriciteten, og så måtte vi tænde stearinlys for at kunne fortsætte med kreativiteten. Det var ret komisk, at sidder der midt i mørket og prøve at lave noget. Men det var faktisk rigtig hyggeligt, og vi grinede en masse over situationen. Hun havde noget mad i ovnen, men det nyttede jo ikke så meget, når der ikke var elektricitet, så vi kørte mod Pietermaritzburg og fandt et pizzeria. Næste morgen var elektriciteten heldigvis tilbage og vi var glade!
- I går gik formiddagen med at gøre klar til, at dem fra efterskolen kommer. Vi lagde en masse madrasser ud, lagde lagner og hovedpuder på og fyldte skabene med mad. Det var ret hyggeligt, fordi vi var en masse - så der fik jeg snakket og grinet lidt med nogle af de andre - dejligt!
Da vi kom tilbage omkring kl 11, lavede vi denne her "surprice-baby-shower" for Sizwe og Syvion - og de blev såå glade! De havde slet ikke "lugtet lunten" og blev meget overrasket. Der var hængt en masse babytøj op i lyserøde og lyseblå farver, så var der lyserøde og lyseblå cup cakes og så skulle de klædes ud som babyer og lege nogle lege. Det var virkelig hyggeligt, og vi grinede rigtig meget - så det var fedt! Det er sådan nogle ting, der styrker fællesskabet! (og så var alle meget imponeret over de kort, som jeg havde lavet, så det var dejligt!)
- Nu sidder jeg så her - er mæt, glad og tilfreds! Det er mors fødselsdag i dag, så var meget glad for, at Karabo foreslog, at vi tog herhen, så jeg kunne skype hjem og sige tillykke. Det er nu smart med skype, at man kan ringe hjem, uden den koster noget - så føler jeg mig ikke helt så lang væk hjemmefra!
Sener i dag kommer dem fra efterskolen, og jeg glæder mig meget til alle de ting, jeg skal lave med dem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar