Fremme hos Karabo

I går fik jeg sagt farvel til Lauren, der kørte mig til stationen, hvorefter jeg tog toget til lufthavnen. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå, da jeg kun havde fået meget korte instrukser. Men det gik helt fint, og jeg kom frem til "check in" omkring to timer før - så det var jo god tid!

Jeg var lidt spændt på vægten af min bagage - Fra KBH til JHB måtte min kuffert veje 30 kg, men mellem JHB og Durban måtte den kun veje 20 kg. Jeg købte derfor en ekstra taske, som jeg ville proppe de 7 kg jeg havde for meget, ned i og kalde den for min "anden håndbagage". Lauren havde ingen vægt derhjemme, så jeg var meget spændt på, hvor meget vægten var gået ned, og om de ville have, at jeg skulle betale for den ekstra (meget store og tunge) håndbagage. 

Jeg stillede forventningsfuldt kufferten på vægten, og den vejede 18,8 kg - Perfekt! Samtidig havde de meget travlt med at flytte mig til et andet fly, fordi det, jeg oprindeligt skulle med, var overbooket, så jeg endte heller ikke med at skulle betale for den ekstra taske - Dejligt!

Det var en meget kort flyvetur, sammenilgnet med den anden, så det var rart, kun omkring en time. I lufthavnen kom Sizwe, et zulu medlem af iThemba, og hentede mig. Han fortalte, at vi lige skulle hente hans kone, svigerinde, svigermor og svigermormor i et shoppingcenter og så hjem til mormoren og skifte bil. Jeg var lidt spændt på, hvordan der skulle være plads til os alle, men jeg havde luret, at der var et ekstra sæde i bagagerummet ved siden af min kuffert. Da vi nåede frem til shoppingcentret, foreslog jeg, at jeg hoppede om bag i til min kuffert - og det var et godt træk, for det var nogle lidt store madammer. Vi kørte en times tid, bilen fyldt med madammer, der spørger til alt mellem himmel og jord om Danmark, og jeg sidder pænt, klemt bag tasker og kufferter bag i bilen, og fortæller alt hvad de vil høre.

Mormoren boede tilsynladende i områdets største ghetto, og da vi skiftede bil, skulle alle naboerne lige ud og kigge hvad jeg var for en. Det var lidt skummelt det hele og der var meget mørkt, men jeg følte mig overhoved ikke utryg på noget tidspunkt, og det var også et kort ophold. 

Efter yderligere en halv time i bil kom vi så frem til udkants-Hilton. Der har åbenbart været en kæmpemæssig storm, så træer lå væltet omkring på vejene, så vi måtte køre udenom. Heldigvis kom vi helskindet frem til Karabo og hendes mors hus, som jeg skal bo hos til på lørdag. Vi var fremme omkring klokken otte om aftenen, hvor Karabo stod i døren og bød mig velkommen.. efterfulgt af "Ja, på grund af stormen, har vi desværre ikke noget elektricitet" - "velkommen til afrika" tænkte jeg, det skal nok blive spændene det her. Jeg kom indenfor i det mørke hjem, der var oplyst af nogle få stearinlys, og hun viste mig et fint værelse, som jeg får lov til at låne. - og jeg fik en god nats søvn efter en lille snak med Karabo.

I dag har jeg fået en lille rundvisning i byen, Hilton og den lidt større by Pietermaritzburg - og så glæder jeg mig ellers til i morgen, hvor jeg skal møde folkene bag iThemba for første gang!!